- 1986
- Education
”KOM TIL KØBENHAVN”
Når Stefan ikke bruger tiden på at studere, er han på farten med sin guitar. Han spiller små live-sets rundt omkring på cafeer og barer, og tjener på den måde lidt ekstra mønt.
Stefan er musiker og uddannet skuespiller, men studerer i øjeblikket til pædagog.
”Der er meget, der trækker i mig. Jeg elsker musik og skuespil, men synes også at de pædagogiske fag er spændende. Jeg håber, jeg lykkes med at skabe en god balance mellem min kreativitet og faglighed”.
Stefan er født og opvokset på Amager, men føler sig hjemme i hele København.
”Kom til København! Det er en lille hyggelig storby. Vi har skønne skæve miljøer, masser af undergrundskultur, parker og natur i og omkring byen”.