Linda er oprindeligt fra Vejle, men har sidst boet i Århus, mens hun læste
på Journalisthøjskolen. Nu bor hun i København og er i praktik på
Nordisk Film TV, som har ligget i Valby siden 1906.
”Jeg går med planer om at lokke mine jyske venner til København. Jeg har forelsket mig i byen, og vil så gerne dele det hele med mine gamle venner. Heldigvis er et par af dem her allerede”.
”Det er megalækkert at flytte ind i noget, der er helt nyt. I Blækhus er der masser af lys, folk er søde og vil gerne hinanden, og så er der gode badeværelser”.
Linda er glad for den interne Facebook-gruppe og til at beskrive stemningen i Blækhus fortæller hun: “Hvis nogen efterlyser en proptrækker, er der svaret inden for to minutter. Folk kan også finde på at skrive om nogen vil mødes til bordtennis – og så mødes man bare”.